Øerne i Utterslev Mose – status og forslag til fremtid

Artiklen er skrevet af Troells Melgaard & Nikolaj Noel Christensen, 27. februar 2026.

I arbejdet med at beskrive og sammenfatte den fysiske og biologiske status for øerne i UTTERSLEV MOSE, stod det klart, at vi havde tænkt for snævert. En given ø skal ikke betragtes isoleret, men som en del af et kompleks. Opgaven blev at finde øen. Den ø, hvor en restaureringsindsats måtte formodes at give det største biologiske ”afkast”.

Vores valg blev den noget oversete Vestø i Midtmosen. Vores argumenter fremgår nedenfor.

Ca. 25 øer og rørskove blev anlagt ved etableringen af Utterslev Mose Naturpark 1939-43. 5 af disse blev anlagt som fugleøer.

Øerne blev skabt ved at ”efterlade” dele af mosens overflade under udgravningen. Bredderne på fritliggende øer blev beskyttet mod bølgeslag af egeris-gærder viklet om stolper, der blev banket ned i søbunden.
Rørskovsøerne blev afgrænset fra bredderne med 8 meter brede kanaler.

Øer til kolonirugende fuglearter
Øerne var ynglested for (Nord)europas største hættemågekoloni, der toppede med 19.000 par i 1960erne.
Mågekolonierne var hjemsted for Danmarks næststørste koloni af Sorthalset Lappedykker på 16–64 par i perioden 1970–79 (Naturovervågning i Utterslev Mose 2000) samt bl.a. Grågås, Gråand, Skeand, Taffeland og Troldand.

Erosion
De fem fugleøer – Svaleø, Mågeø, Vestø, Østø og Rundø – blev anlagt i eller tæt ved strømrenden fra Fæstningskanalen nord for Teglholmen til Utterslev Moses udløb ved Søborghus.

De opsatte gærder blev vedligeholdt rutinemæssigt hver andet år. To gartnere udførte denne specialopgave, som blev stoppet af besparelseshensyn omkring årtusindeskiftet. Herefter blev gærderne langsomt nedbrudt af bølgeslag og materialet ført langsomt og stædigt bort af strømmen.
Rester af stolperækkerne omkring Vestø og Østø kan stadig ses, men selve øerne er stort set reduceret til gamle pilekrat på ”stylter”. Jorden er næsten forsvundet.
Strømmens styrke er afhængig af den mængde vand, der strømmer gennem slusen ved Søborghus.

Øernes status pr. 2025

Fortegnelse over alle øer – illustreret på de 3 følgende kort.

Vestmosen

Teglholmen (1)
Står i dag helt skovdækket, primært med elletræer. Et besøg 2015 (Troells Melgaard og biolog Lars Thomas) gav ikke indtryk af, at øen har væsentlig biologisk betydning.
Pga. øens størrelse, isolerede beliggenhed og høje træer benyttes den regelmæssigt som rasteplads for større rovfugle bl.a. Fiskeørn, Havørn og Duehøg. En Havørn rastede gennem tre måneder dagligt på øen i vinteren 2023-24. Hun tiltrak regelmæssigt hanner. Blandt mosens ornitologer var der enighed om, at primært træernes størrelse begrænsede muligheden for et yngleforsøg. Kort sagt vil ynglende Havørn være et potentiale indenfor en overskuelig årrække.

Der er sat fire kasser til Hvinand op i år 2023. 1 par blev konstateret ynglende i 2024. Hvinand hun er iagttaget ved Teglholm juni 2025.
Nogle vadefuglearter, bl.a. Mudderklire har rast- og soveplads under efterårstrækket.
Endvidere ses isfugl i perioder langs Teglholmens kanter.

Topografi og bevoksning vil formodentlig ikke danne grundlag for fuglekolonier.
Et årligt besøg af driften har sikret mod fremvækst af Kæmpebjørneklo.
Øen huser en overgroet ruin. Efter sigende resterne af et teglværk.
Biologiske undersøgelser kan foretages; men vi skønner, at andre steder i UTTERSLEV MOSE er mere oplagte.
Umiddelbart ser vi ikke nogen årsag til ændringer i driften.

Svaleø / Terneø (ikke nummereret)
Tidligere fugleø beliggende syd for Tingbjergø (2)
Placeret direkte i strømrenden. Allerede i 1954 var øen stærkt eroderet og forsvundet omkring 2000. Forsøgt erstattet af et stenrev i år 2013. Revet sank hurtigt – formodentlig pga bundslam, der virkede som smøremiddel mellem stenene. Øen er næsten væk og kan ikke bruges som ynglested.
I sensommeren ses ofte Rovterner samt Stor og Lille Præstekrave, Mudderklire, Tinksmed, Svaleklire og Sildemåge rastende. Desuden har Havørne rastet på pælene og stenene i løbet af vinteren. Øen udgør på den måde et i udmærket habitat i lavvandede perioder.
Det vil næppe være økonomisk eller driftsmæssigt realistisk at retablere Svaleø.

Tingbjergø (2)
God rørskov. En bred vifte af rørskovsfugle – Rørsanger, Kærsanger. Der er regelmæssigt ynglende Vibe. Desuden er set rastende og muligt ynglende Lille Præstekrave. Den blev i 1970érne konstateret ynglende netop her. Endvidere raster Tinksmed, Svaleklire og Dobbeltbekkasin både forår og efterår.
Fauna og flora bør undersøges nærmere.
Rørskoven bør helt eller delvist slås regelmæssigt. Mulighed for at etablere åbninger bør overvejes.

Gemmeø (3)
God rørskov. Status ukendt.
En bred vifte af rørskovsfugle – Rørsanger, Kærsanger og Rørspurv. Rørskoven er kantet med pil og birk ud mod kanalen. En fin biotop med potentiale for ynglende Sydlig Blåhals og Pungmejse.
Fauna og flora bør undersøges nærmere.

Mågeø (ikke nummereret) – oprindelig 3 små øer vest for Store Landøer (4)
Forsvandt gradvis pga erosion, selv om den største af øerne lå syd for strømbæltet. Erstattet (år?) af en flisø omkranset af planker. Øen har fungeret fint som mågekoloni, men flisen synker langsomt sammen i SV-hjørnet formodentlig pga forrådnelse. Øens areal er skrumpet med mindst 35%. Huser stadig en mindre hættemågekoloni.

Det bør være muligt og økonomisk realisabelt at tanke flisbeholdningen op fra båd. Egeflis fra Teknik- og Miljøforvaltningen (nu Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen) kan måske anvendes.
Med den høje kant omkring øen er ikke-flyvefærdige mågeunger fortabte, hvis de falder i vandet. De kan ikke komme op i kolonien igen. En velfodret gammel Svartbag har nydt godt af serveringen i flere år.
Det bør være muligt at etablere trapper langs kanten til afhjælpning af situationen. Jægere bruger metoden til redekasser for ænder. Hovedstadens Jagtforening kan ligge inde med viden og måske leverandører.
Hættemågernes ynglebestand i 2025 har været rekordlav.

Der bør kalkuleres med en periodisk vedligeholdelse af øen i størrelsesorden hvert 10. år.

Store Landøer (4)
Øerne blev i 1992 omdannet til et biologisk rensningsanlæg, som har været i brug indtil 2023(?)
Hvad er planerne for dette anlæg? Stedet rummer et stort potentiale, da Sorthalset Lappedykker tilbage i 1970erne ynglede langs med kanalerne her. Desuden er området i dag præget af pilebuske og birketræer og rørskov, hvilket er optimal habitat for Sydlig Blåhals.
Der bliver set 1–2 rørdrummer i kanten af anlægget hver vinter. Isfugl har også rastet langs anlæggets kanter.
Hvis anlægget er definitivt nedlagt, kunne det være en mulighed at omdanne det til fugleø. Ikke mindst for at forbedre forholdene for hættemåger. Et forbedret samspil med Mågeø kunne give ekstra dynamik i Vestmosens østlige del.
Der er konstateret ynglende Skægmejse i 2023.
Hvis muligheden gives, bør der udarbejdes en plan for udvikling af Store Landøer.

Midtmosen

Den vestlige del af Midtmosen fra Hareskovvej over udsigtsplatformen til Sydøerne rummer det mest komplekse system af bredder, kanaler og søflader i UTTERSLEV MOSE. Centralt i dette ligger resterne af Vestø (7).
Bassinerne vest for Vestø har f.eks. den største ansamling af overvintrende Lille Skallesluger i UTTERSLEV MOSE og er ofte brugt af fouragerende Rovterne og Fiskeørn under trækket.
De omkransende rørskove huser ud over de mere almindelige rørskovsfugle ynglende Skægmejse, periodisk Pungmejse og fouragerende Rørdrum.
Sydøerne er vanskeligt tilgængelige og derfor lidet kendt. Området rummede ynglende Isfugl i 2012.

Pileø (5)
Rørskov med tiltagende bevoksning af pilekrat. Sivsanger, som langsomt er på fremmarch efter næsten totalt udslettelse i midten af 1980’erne, har fast sangplads her. Rørsangere og Sangdrossel er faste indslag.
En større dunhammer bevoksning findes i den nordligste del af øen. Rørdrum raster også periodisk her. I yngleår benytter Isfugl kanalen mellem Pileø og Langholmen som fourageringsområde.

Langø (6)
Rørskove med store pilekrat. God bestand af rørskovsfugle – Rørsanger, Kærsanger, Rørspurv, Nattergal og Skægmejse. Når Pungmejse med års mellemrum gør yngleforsøg i Utterslev Mose er Langø det faste tilholdssted. Arten kræver bl.a. dunhammer til redebygning. Pungmejse har således gjort yngleforsøg og ynglet på stedet i 1979, 1990, 2022. Desuden yngler Lille Lappedykker ud for spidsen af Langø i nogle år.

Vestø (7)
Placeret direkte i strømrenden, hvilket har forårsaget at egeris, pælerækker og jord er næsten borteroderet.
En meget lille hættemågekoloni holder stadig stand. Husede 1-2 par Sorthalset Lappedykker frem til 2021.
Vestø huser en nu meget lille Hættemågekoloni. Frem til 2021 ynglede Sorthalset Lappedykker som det sidste sted i UTTERSLEV MOSE.

På trods af problemet med erosion, betragter vi Vestø som absolut bevaringsværdig! Den bør få højeste prioritet ved retablering af fugleøer i UTTERSLEV MOSE. Det komplekse miljø i Midtmosen bør styrkes. Ynglemulighederne for Hættemåge og dermed Sorthalset Lappedykker skal stå helt centralt i arbejdet.

Restaurering af Vestø bør tage den oprindelige udgave i betragtning. Eksisterer de oprindelige sagsakter?

Opdaterede dybde- og strømningsmålinger bør indgå.

Der bør opstilles en række ønsker og krav som basis for en løsningsmodel, herunder …

•  forøgelse af øens areal
•  sikring mod erosion fra bølger og strøm specielt i vestenden, evt. med pæle og net, stendynger
•  kompleks bredstruktur med ”vige og smalle fjorde” i østenden, så Sorthalset Lappedykker har svømmende adgang ind i Hættemågekolonien. Det ses fint på vedlagte tegning. Både flade og stejle bredder bør indtænkes.
• åbent areal på midten af øen til forøgelse af hættemågekolonien
• et stykke flad bred som rasteområde bl.a. for vadefugle
• udvidelse af Vestø med flydende øer bør overvejes. De kan bruges som bølgebrydere på vestsiden og/eller rastearealer på østsiden.
• neutrale byggematerialer

Østø (8)
Næsten borteroderet og kun pilebuske på stylter står tilbage. Huser ganske få ynglefugle, som Skarv, Grågås og Blishøne. Det meste af den oprindelige pælerække står tilbage, og markerer øens oprindelige udstrækning.
Største dybde i UTTERSLEV MOSE findes omkring Østø = 1,7-2,1 meter. Med middelvindretning VSV giver det mosens største bølgehøjde. På pælerækkerne ses jævntligt Fjordterne og Sortterne og tidvis Hvidvinget Terne Dværgmåge. Siddende Ravn, Duehøg og Havørn i de seneste par år. Lille og Stor skallesluger raster på øen.

Nordø (9)
En af mosens største rørskove.
Havde i en længere årrække et fast par ynglende Rørhøg tæt ved Langholmen.
Rørdrum ynglede visse år i rørskovens østlige del tæt ved Horsebakken. I samme område optræder Rørdrum fast som vintergæst.
Skægmejse yngler fast med 1-2 familiegrupper.
Bestanden af Rør- og Sivsanger er stærkt reduceret. Der sidder hvert mindst to syngende rørspurve en i vest og en øst enden. Desuden forekommer Isfugl, Pungmejse, bynkefugl, rødrygget tornskade og savisanger.
Sivsanger svinger i antal, men har haft op til tre syngende i de bedste år.
Ændring af af rørslåning så store flader kombineres med arealer med mosaikslåning. Nordø bør have den højeste prioritet ved udvikling af rørslåning.

Sydøerne (10)
Disse spændende øer er dårligt beskrevet og svære at komme til, men der er blevet Rørspurv, Rørsanger, Kærsanger, Sivsanger, Nattergal, Rørdrum og Isfugl. Sydøerne udgør et meget fredeligt sted i Utterslev Mose og er af samme grund rigtig godt til fugle. Her bør også kunne findes Sydlig Blåhals og Pungmejse. Endvidere er der store bestande af spidssnudet frø netop her og isfugl har gjort yngleforsøg.
På grund af områdets utilgængelighed og diversitet anbefaler vi, at området får total fred.

Ø mellem Østø og Sydøerne
Status ?

Østmosen

 

Den østlige del af Østmosen er præget af stor trafik. De menneske-tolerante fuglearter er derfor i overtal.

Saviø (11)
Her har der været syngende savisanger flere gange blandt andet i 1975, 1988 samt 2006 – 2007.
Denne rørskov har altid været god for kærsangere. Særligt i delen op mod Grønnemosealle. Dertil kommer enkelt og dobbelt bekkasiner samt viber når øen er rørslået. Dertil kommer en god bestand af vandrikse, hvor man let kan se flere på en kold vinterdag. Der er også blevet hørt syngende sydlig blåhals i 2023, 2024 og 2025. Endvidere er der set både lille flagspætte og pungmejse oppe i rørskovens nordlig østlige del. Desuden kan man se overvintrende blå kærhøg, der netop foretrækker den større rørskov.
I det hele taget er Saviø en meget spændende og essentiel rørskov, der huser rigtig mange arter og i gode tal.

Horseø (12)
Rørskov med spredte buske. Ligger uden for strømbæltet. Da den østlige del af rørskoven blev slået i 2020, blev området forårs-rasteplads for et større antal vadefugle end tidligere set i Utterslev Mose . Flere arter var enten var nye for mosen eller kun registreret meget få gange. Det var April 2020 med vadefuglene.
Årsagen var formodentlig, at rørskoven var meget våd med mange småpytter.
Kanalen SV for Horseø har i flere år haft syngende Sydlig Blåhals i perioden 2020 – 2025. En art under indvandring fra SV, men stadig meget fåtallig på Sjælland. Sydlig Blåhals yngler formentligt i Østmosen og bruger Saviø, Horseø og Vågeø. Der er konstant pungmejse på de selv samme steder.
Pungmejse og skægmejse forekommer også her. Det samme gør rørhøg. Gøg, rørsanger, rørdrum, kærsanger, sivsanger, rørspurv. Det er noget af den bedste rørskov i hele Utterslev Mose.

Gartnerø (13)
Gartnerø er ganske interessant, men selv tak ikke særlig godt undersøgt. Her findes syngende rørspurv, rørsanger og kærsanger. Desuden kan der raste vadefugle i øens kant her af temmincksryle og mudderklire. Der er også blevet set sorthovedet måge enkelte gange.

Rundø (14)
Placeret tæt ved strømløbet til Renden ved Søborghus. Øen synes ret upåvirket af bølger og strøm.
Har nogle år huset den største tilbageværende hættemågekoloni i UTTERSLEV MOSE. Bestandens størrelse er helt afhængig af rørslåningens omfang. Her har også været ynglende sorthovedet måge af flere omgange. Ved besøg 14. april 2025 sås kun max.10 ynglepar.

Rørskoven skal iflg. de driftsprincipper, vi er orienteret om, slås årligt. Der er tilsyneladende ikke slået rør i siden 2023, og kun på den vestlige side. Driften på Rundø bør revideres, så mågekolonien bliver stabil.
I flere år har denne koloni

Vågeø (15)
På Vågeø findes ynglende viber og det virker i det hele taget som om, at viberne nyder roen her. Desuden høres rørsanger, kærsanger og nattergal. Sydlig Blåhals og Pungmejse skal kunne findes her, da habitat udgør af pilebuske, birketræer og med en smal kanal. Derudover er der ikke særligt mange mennesker, som færdes her.

Tristø (16)
Stor og svært overskuelig. Bunden tilsyneladende ret våd. Efter rørslåning fouragerede mange vadefugle på øen. Her høres og ses skægmejser, desuden kan man høre rør, kær og sivsanger. Tristø har også altid haft syngende rørspurve og i realiteten sikkert et ganske godt tal. De er bare svære at se- Endvidere ses isfugl i kanalen ved rørskoven. Hanne Kapala har fundet en pungmejse rede her i år 2013.

Streyfø (17)
Ynglende toppet lappedykker, samt syngende rørsanger og kærsanger.

Kirkeø (18)

Her yngler toppet lappedyker lige ved østsiden af platformen, desuden kan man høre rørsanger og kærsanger langs Vigøerne. Endvidere kan man være heldig, at se rastende vadefuglene og oftest mosens mudderklire. Man kan dog ligeledes tinksmed og svaleklire, mens østmosens mudderfladerne i kanten af øerne kan rumme temmincksryle. Derudover ses både hvid og gulvipstjert. Lars Michael Nielsen har også haft fouragerende Pungmejse i år 2006. Der har også været syngende savisanger i 1975.

Vigøerne (19)
Her kan man igennem sommernatten høre både rør, kær og sivsanger. Der er også fundet drosselrørsanger i dette område og flere lokale ornitologer mener at have hørt sydlig blåhals her i løbet af foråret og sommeren. Dette er dog aldrig blevet dokumenteret, men jeg (Nikolaj) har selv hørt en kærsanger der tydeligt imiterede en sydlig blåhals lige netop her. Så ja måske var den god nok. I det hele taget rummer Vigøerne noget af Utterslev Moses mest interessante rørskov, der oftest er overset og ikke bliver dækket nok end ikke af mosens mange lokale ornitologer.