Referat af ‘Livet i mosen’ møde om Utterslev Moses planteliv

Onsdag den 22. november 2023 var flere end 20 personer mødt op i Storkøbenhavns Jagtforenings klubhus Mosehuset (Mosesvinget 3, 2400 København) på en mørk stormfuld og regnfuld aften for at høre om Utterslev Moses planteliv ved biolog Knud Johnsen, der har arbejdet i Utterslev Moses Naturplejelaug i 5 år, nu som formand.

Hvad er fotosyntese?

Et foto fyldt med Hulkravet Kodriver blev vist som indledning for at vise at det tager flere end 5 års forberedende arbejde at få så rig en bestand.

Biologilæreren underviste dernæst i fotosyntese for at forklare de grundlæggende sammenhænge for planters behov og trivsel: Sollys, CO₂ , vand og næringsstoffer. Der er bl.a. meget fosfat i jorden, jorden har været dyrket indtil 1924, det vides ikke om græsset har været gødet.

N-forbindelser, som bl.a. nitrat kommer fra bilernes udstødning. Hvor brændenælderne gror godt, er der mange næringsstoffer (og det er der nogle sommerfuglelarver, som trives godt med). De høje planter skygger til gengæld for de små planter, som ikke trives på grund af manglende lys.

Rundtur i mosen

Knud tog os derefter en tur rundt om mosen (se kort) for at vise forskellige lokaliteter.

Langs Vestmosen

1. Er et parkområde med græs, som slås jævnligt, det er at forstå som en ørken (kun af græs), men er et rekreativt område for mange. Et område som ikke er velegnet til større biodiversitet.
2. Rød Hestehov, en invasiv plante (læs mere hos Miljøstyrelsen eller arter.dk)
3. Er et uplejet område, der kun slås 1-2 gange årligt, er mest græsser og en eng med høje stauder.
4. ”Lortekanalen”, hvor fæstningskanalen udmunder i Vestmosen.
5. Viser en kant mellem slået græs og høje stauder, bl.a. brændenælder mm, som ikke afgræsses, hvor man kunne overveje at fjerne plantemateriale for at få nitrat væk. Det er et område med potentiale for at lave noget andet.
6. Viser kanten ved motorvejen med den invasive Sildig Gyldenris (læs mere hos Miljøstyrelsen)

Langs Midtmosen, begyndende på vestsiden

7. Skoven (også kaldet Nattergalekrattet), er ikke helt mørk, er ret artsfattigt, er et godt sted for fugle, der er døde grene, og det er godt for svampe.
8. Langholmen med Hulkravet Kodriver. Langholmen, hvor der ikke vokser høje blomsterplanter, har en kalkrig, sandet jord, de tørkeresistente flerårige planter satte ikke mange frø i år. Der er ingen orkidéer, selvom de godt kan lide kalk.
9. Viser et vandhul – et salamander hul, som kommunen har gravet, og som plejes af Naturplejelauget bl.a. ved opgravning af Tagrør.
10. Viser kanalen uden for Langholmen, der var trådalger i år og ingen rodfæstede vandplanter.
11. Viser den invasive Krybende Kornel , som findes overalt i mosen. En lille stump gren er tilstrækkeligt til at starte en ny plante. Bladenes underside ser hvide ud, fordi den hårede underside har hår liggende i samme retning.
12. Viser motorvejen igen – denne gang uden Gyldenris. De blev gravet op året før, og kom ikke igen. Det er ikke tilstrækkeligt at slå dem, de skal graves op.
13. Brønshøjholm med et jordstykke gjort klar til at blive tilsået i efteråret, frøene kom fra Langholmen, Høje Gladsaxe-parken og Vestvolden. Stykket til højre er bare græs, stykket har tidligere været tilsået, men det lykkedes ikke at få planterne til at gro.
14. Det lille runde stykke jord er fuld af blomster, det blev tilsået for nogle år siden. Kalken ligger 1 m nede, men nogle af planterne formodes at have lange rødder. Kommunen blev meget interesseret i området, og da området hverken bruges til picnic eller fodbold, bliver det ikke trådt ned, brugerne er generelt meget glade for det.
15. Kirkemosen slås med le et par gange om året, når tagrørene er i vækst, tagrørene er derfor væk på Kirkemoseengen på nær langs vandet. Men der hvor kommunen slår ved krydset Pilesvinget og motorvejen skyder der nye planter op året efter, da det kun er de gamle rør som fjernes. Der er for mange næringssalte i søen, nitrat tilføres bl.a. fra bilernes udstødning. De store plamager på søens overflade er ikke trådalger, men karplanter som Åkande og Hornblad. Det tyder på en noget sundere økologisk tilstand.
16. De kommunalt gravede paddehuller, hvor tagrørene ikke er gravet væk og derfor kommer igen, så hullet gror til.

Til Midtmosen og Østmosen

19. En sti ind langs Midtmosen med en lysning, hvor folk går, ellers er der tæt og højt på begge sider.
20. Er sydsiden af Østmosen, hvor bobler af sumpgas ses stigende op fra bunden. Her er iltfrit på bunden.

Til Højmosen

21. Viser Højmosen, hvor køerne græsser.
22. En lidt spændende skov, køerne kommer ikke derud, så sultne er de ikke (for der er ikke helårsgræsning).

Fremvisning af en frisk opgravet Tagrørsplante

Så skulle vi se den ægte vare: hands-on med fremvisning af 1 stk. Tagrørsplante, aktuelt opgravet.
Et stk. opgravet næsten helt Tagrør vises frem. Planten kan blive op til 4 m her i mosen. Rødderne vises for at forklare at planten kun er grøn på den nederste del af stænglen, hvor al næring er trukket ned, små nye skud kan ses, plus udløbere. Resten af stænglen er halm, og når den skæres, overlever planten i jorden fint til næste sæson. Derfor skal den graves op med en spade, alt andet er spildt arbejde, hvis man vil have den væk. Men vil man blot have udsynet åbnet gennem vinteren og foråret, så kan man gøre det. Når Tagrørene er fjernet helt, bliver der åbent og andre planter kan gro der fremover.

De sjældne planter på Langholmen og enkelte andre steder

Foto og udbredelse blev vist via arter.dk for at sammenligne registreringer i Utterslev Mose med andre områder omkring Storkøbenhavn.

Vår-star, bliver ikke ret høj, den gror godt, hvor der er rigtig tørt. Er kun registreret få steder i Storkøbenhavnsområdet. Viser registreringen af Bellis til sammenligning, som er registreret mange steder.

Håret Viol, der var mange i år, ligner Martsviol, men har hårede bladstilke, der forlænges i løbet af sommeren.

Knold-ranunkel har ikke sat mange frø i år, da det var for tørt. Den findes mange steder.

Hjertegræs, når den bliver fundet, bliver den registreret, den findes på Vestamager og på Langholmen. Hvilke spredningsveje er mulige?

Nældesilke er en helsnylter, som ikke har grønkorn. Den findes langs et bælte ved Vestvolden og vokser på brændenælder. De bliver som resultat heraf kun halvt så høje, som de plejer.

Skarntyde findes også på Greve Strand, den var ved at udkonkurrere brændenælderne på Langholmen, ved berøring kan saften fra planten give eksem i solskinsvejr.

Almindelig Pimpinelle trives hvor der ikke er næringsrigt.

Farve-reseda findes blandt andet på Langholmen, en stor plante

Stor Skjaller ved Kirkemosen og Langholmen, er sået på Brønshøjholm. Den er en halvsnylter og hæmmer græsvækst.

Ager-mynte.

Kær-trehage en lille fin plante, svær at få øje på.

Skov-hullæbe er en fredet orkidé, som ikke er sjælden, den står flere steder ved Kirkemosen.

Gul Frøstjerne er en stor plante, gror i Højmosen, hvor den har bredt sig langs hegnet ved køerne (info fra le-gruppen tilstede på mødet).

Gul Gyvelkævler findes i Utterslev Mose og Botanisk Have, og kommer fra Alperne, snylter på Rød Hestehov!

De invasive planter

Der vises en udskrift fra arter.dk, med ca. 15 stk. invasive planter.

Knud har udvalgt to, som man gør noget ved i mosen: Krybende Kornel og Sildig Gyldenris (er omtalt tidligere).

Vandplanterne

Kirkemosen med det reneste vand har Tornfrøet Hornblad, Tornløs Hornblad, Gul og Hvid Åkande, 3 slags Andemad, Stor-andemad, Liden-andemad og Kors-andemad. I kanalerne omkring Langholmen findes Stor Kildemos og Kors-andemad.

Tidligere i perioden 2020-2022 blev der fundet Kruset Vandaks, Liden Vandaks, Kredsbladet Vandranunkel, Frøbid, Liden-andemad og Almindelig Vandpest. De var alle væk i år. Årsagen er formodentlig dårlig vandkvalitet som følge af de mange overløb.

Hvad kan der gøres for at øge biodiversiteten? Med efterfølgende diskussion

• Stoppe overløb fra kloakker
• Sørge for lysåbne området, ikke græsplæner
• Fjerne plantemateriale
• Afgræsning, helårs
• Afbrænding af åbne områder
• Fjerne invasive arter
• Udsåning af lokale frø
• Lade nogle træstammer blive liggende
• Begrænse Tagrør
• Hvordan vil området se ud, hvis der var vilde dyr?

De forskellige tiltag blev drøftet i forsamlingen ud fra forskellige perspektiver

Arbejdsdeling mellem de frivillige foreninger, den kommunale pleje og Lokaludvalget.

Pt. arbejder der fast 10 frivillige på Langholmen og 4-5 frivillige på Kirkemose-engen.

De 10 blev omtalt som de varme hænder. Skal der flere af disse til? er der andre områder, som trænger til samme pleje eller andre opgaver?

Det blev drøftet, om man kan finde andre varme hænder, fx en botanisk gruppe til at samle frø.

Kommunens opgaver er udliciteret til OKNygaard mht. den almindelige drift, desuden er der projekter med unge eller ledige til særopgaver.

De forskellige områders anvendelse og potentiale

Det blev drøftet om kommunen i plejeplanen skulle koncentrere sig om bestemte områder, der bliver allerede slået græs færre gange. Det giver også besparelser. Det forekommer dog at en unødvendig græsslåning pga. tørke ikke kan droppes til fordel for noget andet mere nyttigt (referentens konklusion).

Fra salen blev der også fortalt om kommunens overvejelser om helårsgræsning i Højmosen og i Fårefolden.

Afslutningsvis drøftedes det om forsamlingen kunne komme med forslag til arealplaner, og hvad skal de forskellige arealer kunne?

Udfordringen med pleje- og udviklingsplanen er at den er ufinansieret. Der står bare hvad man kan og ikke hvad man skal.

Konflikt mellem interesser af arealanvendelse

Det blev påpeget at der kan opstå mulige konfliktflader, hvis fx større områder af Tagrør graves op og dermed ændrer på vilkårene for fugle- og insekter, som lever i Tagrørene.

Den manglende frivillighedskoordinator

Det fortælles ligeledes at dengang, der var en frivillighedskoordinator, blev der afholdt flere årlige møder om de lavpraktiske aftaler med de forskellige foreninger og laug. Der var enighed om at et sådant fagligt forum savnes.

En tilhører mener at kommunen er blevet mere lydhør for nyere tids initiativer fx biodiversitetsinitiativer.

Knud fortæller at han er blevet kontaktet for nylig om ‘5-øren’ som en kandidat til et paddehul (nævnt på sidste ’Livet i mosen møde’ om padder).

Ikke et møde uden at der tales om overløb og manglende vandkvalitet

Helt nyt er at Københavns Kommunes forslag til Spildevandstillæg 2024 (sendes i 8-ugers høring) indeholder en plan for etablering af et rørbassin øst for Midtmosen langs dele af Mosesvinget begyndende med overløbet fra det grønne renseanlæg i Vestmosen. Et bassin som skal kunne modtage overløb fra UM16, UM17b, UM18 , UM19b og UM21. Svarende til ca ¾ af dagens overløb.

Gladsaxes planer for separatkloakering blev også nævnt.