Mosens padder

Referent: Lise Buch

Paul Maslen, biolog fra Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune med kendskab til Utterslev Mose gennem 10 år, gav et veloplagt og vidende oplæg om mosens padder d. 25. oktober 2023 i Mosehuset, Mosesvinget 3, 2400 København NV. Læs mere

En opfordring til de knap 20 deltagere var at registrere egne fund af padder i arter.dk.

Svar på spørgsmål fra tilhørerne er skrevet til sidst, og hvis de er skrevet ind i teksten om oplægget, er det nævnt. Alle link-henvisninger er tilføjet af referent.

Baggrund

Tilstedeværelse af padder er undersøgt i de våde områder – områder med vandhuller som Gyngemosen, Bademosen/Bakkemosen, Langholmen, Højmosen, Mosesvinget 60-80 og ved Kirkemosen. Download ny padderapport Paddeundersøgelser ved Utterslev Mose, der indeholder kort.

Alle padder er fredede. Nogle få er omfattet af en særlig beskyttelse, de såkaldte Bilag IV arter, der er arter, der ikke må fanges eller slås ihjel, og deres yngle- og rasteområde må ikke forstyrres eller ødelægges. De omfatter spidssnudet frø og stor vandsalamander. Se Miljøstyrelsens hjemmeside.

Padderne, der omtales i det følgende, er også beskrevet i arter.dk, fx med lydeksempler på but- og spidssnudet frø, to arter der er svære at skelne fra hinanden. Øvrige ”læs mere her” i teksten henviser til Naturhistorisk Museum i Aarhus.

Hvilke padder omtales?

Skrubtudse

Kaldes ”big daddy”, kan blive op til 12 år gammel, yngler sidst i april, lægger 1500-6000 æg i 3-4 m lange ægstrenge. Læs mere her

Lille vandsalamander

Kan blive op til 14 år gammel, er 8-12 cm lang, har en lang ynglesæson, lægger 100-500 æg, enkeltæg som foldes ind i et blad, æggene er befrugtet, når de lægges. Hannen danser for hunnen. Læs mere her

Butsnudet frø

Er 6-10 cm lang, kan blive op til 10 år, lægger op til 5000 æg i det tidlige forår, hannen er mindre end hunnen. Læs mere her

Spidssnudet frø

Kan blive op til 10 år, er 5-6 cm, yngler i marts og juni, hunnen parrer sig med mange hanner, der lægges 1-2 klynger af 500-3000 æg. Er kendt for at kunne producere antifreeze, så de kan tåle frostvejr, når de overvintrer i lavvandede vandhuller.

De to frøarter: Butsnudet og spidssnudet frø ligner hinanden, førstnævnte er lidt større, sikreste kendetegn er lyden: Butsnudet frø har en knurrende lyd, mens lyden af spidssnudet frø er boblende, og så er størrelsen på fodrodsknuden på indertåens 1. led et godt kendetegn, spidssnudet frø har en stor knude i modsætning til butsnudet.

Stor vandsalamander

Kan blive op til 12 år, er 12-16 cm lang, hunnen er større end hannen, lægger 200 æg, lever ofte i skov. Højmosen kunne derfor være et velegnet sted, men de yngler i samme vandhul, hvor de selv er klækket.

Grøn frø

er også den spiselige frø, kan blive op til 12 år, er 5-11 cm lang, hunnen er større end hannen, yngler fra slutningen af maj til juli, lægger op til 3000 æg i en geléklump, hannen kalder på hunnen så det kan høres 1 km væk Læs mere her

Hvad lever padder af?

Alt kød som de kan få fat i: sommerfugle, natsværmere, regnorme, bænkebidere, snegle, græshopper myrer, fluer

Hvem spiser padder?

Fiskehejre, ræv, aborre, gedde, snog, gråstrubet lappedykker og evt. mink (Københavns kommune har et samarbejde med Storkøbenhavns Jagtforening om opsætning af fælder til mink). Der er dog kun registreret 1 mink på 3 år.

Hvem truer ellers padder?

Hund, kat, rotte, biler, motorcykler på veje tæt på vandet. Vandkvalitet og klimaændringer med meget tørre perioder afløst af meget våde perioder drøftes på mødet. Det bemærkes af tilhører, at der lever flest padder nord for mosen, hvor der ikke er overløb!

På spørgsmål om følsomhed for lyd og vibrationer menes det at padderne kan mærke vibrationer, men vænner sig til dem.

Hvor findes padderne?

Undervejs i oplægget vises kort over paddernes udbredelse. Der er flest fund i Gyngemosen, dernæst Bademosen/Bakkemosen, Kirkemosen og Højmosen. Det bemærkes at padderne lever det meste af tiden på landjorden, det er kun i ynglesæsonen at de er i vandhuller. Og at de foretrækker at yngle yngel i huller, hvor de selv er kommet til.

En tilhører påpegede at Femøren tidligere har været kendt som et paddeområde. En beskrivelse heraf skrevet af Troells Melgaard, Utterslev Mose Naturplejelaug, er tilføjet sidst i dokumentet.

Naturplejen som Københavns kommune udfører

Vandhuller plejes, så de er klar til parringssæsonen.

Der etableres overvintringshoteller i form af bunker af græsafklip, gyldenris eller pil. Det blev nævnt af en tilhører, at pil skal graves op, hvis det skal fjernes.

Biomanipulation ved fjernelse af fisk er en mulighed. Der er pt. en god fiskebestand i Kirkemosen.

Padder kan være sarte. Vandkvaliteten er bedre i nogle vandhuller end andre.

Der etableres flere vandhuller, fx prøvehullerne ved Kirkemosen, så de kan være en trædesten til at flytte padder videre. Paddehullerne vedligeholdes ikke pt. De bliver oversvømmet og får fisk med ind. Resultat af en undersøgelse afventer.

Mht. paddehullerne i Højmosen, så overvejes helårsgræsning, så køerne kan vedligeholde vandhullerne. Fårefoldens område er for bart, og der er for mange får til at overveje etablering af vandhuller her. (Svar på spørgsmål).

Der kan etableres faunapassager de rigtige steder

Mulighed for en paddetur

Afslutningsvis nævnes muligheden for en paddetur i ynglesæsonen i maj/juni 2024.

Femøren – en måske overset paddelokalitet i Utterslev Mose Naturpark af Troells Melgaard

Lige nord for Langholmen og vest for Holmevej ligger et vandhul skjult af hegn, tæt krat og yngre løvtræer.  Det gamle, lokale navn er Femøren.

En temporær bæk fører østpå under ”broen” til Holmevej og i en tilgroet lavning langs foden af Moseskrænten mod Horsebakken.

Villaernes matrikelgrænser på strækningen udgør kommunegrænsen mellem Københavns og Gladsaxe kommuner. Dette lille vandsystem ligger således i Utterslev Mose Naturpark.

Villaejere ved Femøren fortæller, at snoge og padder er almindelige i deres haver. Ved egen observation er det tydeligt, at antallet af guldsmede er højt.

Efter min mening antyder det, at vandkvaliteten er høj – trods nærheden til Utterslev Moses grumsede kanaler.

Er vandet i Femøren og bækken ganske enkelt adskilt fra selve mosen?  Noget kunne tyde på det, men intet er bevist.

Systemet blev helt eller delvis afskåret fra mosen, da man i 1700-tallet anlagde første udgave af den vold, som i dag bærer stierne fra Horsebakken til Hareskovvej. Hvis systemet er afskåret, kan det kun få vand fra regn og udtrængning af grundvand. Det ses flere steder i villahaverne. Skrænterne gennembryder grundvandsspejlet, som det også ses på Brønshøjholmbakken.

At der ikke er forbindelse fra mosen til Femøren kan også antydes af bækken fra Femøren. Ligger vandhullet højere end Utterslev Moses nuværende vandflade?

Volden kan fungere som filter for gennemtrængning af forurenet vand fra mosen, og medvirke til at opretholde systemet.

Huser Femøren, ligesom Kirkemosen, et biologisk reservoir for oprindelig vandflora og -fauna i mosen?

En undersøgelse af vandkvaliteten og en faunaregistrering vil kunne ændre antagelser med kendsgerninger.

Uanset udfaldet bør det overvejes at iværksætte nogle plejeforanstaltninger.

Femørens vandflade er under hastig tilgroning med pilebuskads i den vestlige del. Set udefra udgør det ca. 2/3 af arealet. En lokal beboer, der er født på stedet, oplyser, at tilvæksten har været voldsom de sidste 20-30 år.

Den åbne vandflade er formodentlig af større biologisk værdi end den tilgroede, og det bør overvejes at begrænse pilekrattet.

Randbevoksningen af løvtræer og krat har nået en højde, som begrænser lysindfaldet til vandfladen på Femøren ganske betragteligt. En udtynding bør overvejes.

Troells Melgaard, Utterslev Mose Naturplejelaug