Utterslev Moses landskabsarkitektur, fra Vestvolden til Høje Gladsaxe Vej
Ved den afholdte byplankonkurrence i 1908 for Københavns nye indlemmede distrikter blev Utterslev Mose tegnet for første gang som park som en del af parkbåndet langs kommunegrænsen.
Først i 1930erne starter arbejdet med anlæg af mosen som park. Kommunen betegnede mosen som Naturpark – ved indvielsen i 1945 påstod kommunen at Utterslev Mose var Europas største naturpark! Planlægning af mosen indeholdt en regulering af vandkanten i form af udgravning af sumpområde, påfyldning adskillige steder og beplantning af trægrupper, der skulle skabe mindre grønne rum og indramme blik på tværs af mosen. Beplantningen langs nordsiden af Vestmosen består af spidsløn, eg, poppel, pil, hæg, mirabel, hyld, slåen og meget tydelige arealer med kornel.
Det står i stor kontrast til det oprindelige landskab, der var her før anlæg af parken. Her var der næsten ingen større buske eller træer, bare mark og sumpen med nogle arealer med åben vand. Marken blev dyrket tæt ned til vand- sumpkanten og billeder fra 1930 viser høslåning helt ned til kanten. Det ville have været muligt at se både Brønshøj Kirke og Grundtvigskirken fra det punkt, hvor Ruten ligger i dag. Der løb en rende gennem mosen fra Vestmosen og videre til Søborghus Rende – og vanddybden varierede åbenbart en del. Det siges at folk kunne gå tørskoet over mosen om sommeren.
Parken stod meget klart frem, efter det var blevet anlagt, med trægrupper og bremmer, nyskabte vandflader, rørskov og kortklippet græsplæner. Pleje af græsset i mosen har ændret sig betydeligt siden 2004, og i dag er der væsentlige mindre kortklippet græs.
PF8R+844 København – kode til Google Maps
Motorvejens anlæg omkring 1970 har medført større ændringer i både stiføring, terræn og en del nye beplantninger. Rutens bro over motorvejen fremstår vildt overdimensioneret – den planlagte forbindelsen til Buddinge blev ikke til noget – på samme måde som andre større trafikale planer fra 1960’erne som City Plan Vest ved søerne.
En af de 3 stråtækte toiletbygninger blev revet ned og lå lige nord for nedkørslen til Hareskov Motorvej. Toiletbygningen ved Grønnemose Alle antages som magen til denne, og toiletbygningen ved Åkandevej blev brændt ned, og taget blev erstattet af tegl i 1950 eller 1960’erne.
Stier langs kommunegrænsen blev brudt af Ruten og omdirigeret igennem tunnelen. Da det kan forekomme forvirrende, er der nu kommet skilte med kort i begge ender af tunnelen.
Ved anlæg af Motorvej og Ruten kom der en del ny beplantning til – markant blandt dem er poppel på begge sider af Københavns kommunegrænse med Høje Gladsaxe Park.
Pleje- og udviklingsplanen fra 2004 pegede på områder til ny beplantning langs motorvejen og det med introduktion af lind som en af de hjemmehørende arter, der dog ikke fandtes meget af i mosen tidligere.
Udviklingsplanen for 2018 – 2023 påpeger lysåbne habitater som et ønske for mosen fremover, og ‘skov’ er ikke en prioritet – så træbeplantning kommer ikke til at spille den helt store rolle i mosen i fremtiden.
PF8V+RVP København – Kode til Google Maps
Billedmateriale:
Utterslev Mose i 1910 fra Frederikssundsvej over engen mod Bispebjerg
Udsigt over mosen mod Søborg, 1928
Den åbne mose, cirka 1938-1940
Utterslev Mose opmudringsmaskine, 1939
Bro over Vestvolden, Vestmosen 1943
Stier over Hareskovvej – med stråtækt toiletbygning, der nu ligger under motorvejen
Anlæg af motorvejen fra Brønshøjholm mod nord, 1971
Efter omdirigering af stier igennem den nye tunnel under Høje Gladsaxe Vej, 1976
