Tag Archive for: planter

De Vilde Blomsters Dag på Langholmen den 16. juni 2024

Igen i år arrangerer Dansk Botanisk Forening De Vilde Blomsters Dag, og jeg har fornøjelsen af at være turleder på turen til Langholmen i Utterslev Mose. Vi skal se på:

  • Spiselige planter og giftige planter
  • Sjældne planter og invasive planter
  • Planter, der snylter på andre planter
  • Nøjsomme planter og krævende planter
  • Hvor er planterne henne, når vi ikke kan se dem?
  • Hvorfor er det nogle gange nødvendigt at pleje naturen?

Tid: 16. juni 2024 kl. 10-12
Sted: Mødestedet er  for enden af Holmevej, 2860 Søborg. Det er det nærmeste sted, man kan køre til. Se på kort her.
Offentlig transport: Bus 2A, bus 4A, bus 250S. Man er også velkommen til blot at møde op på Langholmen.
Arrangør: Turen arrangeres i samarbejde med Utterslev Mose Naturplejelaug og Brønshøj-Husum Lokaludvalg.

Læs mere

Referat af ‘Livet i mosen’ møde om Utterslev Moses planteliv

Onsdag den 22. november 2023 var flere end 20 personer mødt op i Storkøbenhavns Jagtforenings klubhus Mosehuset (Mosesvinget 3, 2400 København) på en mørk stormfuld og regnfuld aften for at høre om Utterslev Moses planteliv ved biolog Knud Johnsen, der har arbejdet i Utterslev Moses Naturplejelaug i 5 år, nu som formand. Læs mere

Vi finder arter i Utterslev mose 2023

Utterslevsmoses Venner inviterer til ‘Vi finder arter i Utterslev mose 2023’ 

Vi er i Utterslev Moses Venner vilde med alle de mange arter af dyr, fugle, padder, insekter, fisk, kryb og kræ som findes i mosen. Der er også begyndt at dukke nye spændende arter op efter intensiv pleje af Langholmen og andre områder i mosen, og vi vil derfor invitere alle brugere af mosen med til at identificere alle de spændende arter som I finder på jeres vej rundt i mosen.

Vi vil frem til Mosetræf i Utterslev Mose d. 10 september 2023 se hvor mange forskellige og særlige arter vi finder inden for kategorier som ‘Mosens Fugle’, ‘Mosens dyr’, ‘Mosens planter’, ‘Mosens padder’ og ‘Mosens insekter’. Der vil være en kategori for de, der laver flest fund, flest verificerede arter og de, der finder flest truede og rødlistede arter inden for hver gruppe.

Utterslevsmoses Venner vil bruge alle fundene til at styrke vores arbejde med at støtte op om og få opmærksomhed til Utterslev Moses tilstand, så vi kan arbejde for at få renset søen og passe på de mange insekter, dyr, padder og planter som hører til i Utterslevmose.

Bliv medlem af ‘Arter’ og log på. Vores fælleskab hedder ‘Vi finder arter i Utterslev mose 2023’. Den er også aktiv i 2024.

Vi glæder os til at identificere alle arterne i mosen sammen med jer 🙂