Tag Archive for: Husumvold

Guidet tur omkring Husumvold på Mosetræf 2024 med Paul Hartvigson

Kom på guidet tur omkring Husumvold, der er den nordligste del af Vestvolden, og som ligger i Københavns Kommune.

Hør om hvordan forsvar og landskab i området hænger sammen.

Mødested: Fæstningskanalen/Åkandevej kl.  10.30. Turen slutter kl. 11.45

Paul Hartvigson fra byvandring.nu er guide på turen. Han er historiker, geograf og byguide og har et dybtgående kendskab til hele København.

Turbeskrivelse:
Vestvolden ligger som en grøn korridor fra Utterslev Mose i nord til Avedøre Holme i syd. Den er 14 km lang og 100 meter bred. Siden 1996 har den været fredet som fortidsminde og på grund af sine naturværdier. Den ligger som et grønt bælte gennem storbyens forstadsområder.

Vestvolden blev bygget i årene 1888-1892 som del af Hovedstadens Befæstning. Byggeriet var et af danmarkshistoriens største anlægsprojekter, og blev gennemført på trods af politiske kampe mellem Venstre og Højre, der havde kongens støtte. Frem til 1919 var den en aktivt del af forsvaret af København, med en stor indkaldt sikringsstyrke under første Verdenskrig.

Man kan vandre på stier langs med hele Vestvolden. Paul Hartvigson fører os omkring Husumvold, som er den del af Vestvolden, der ligger i Københavns Kommune, ned til “caponieren” vest for Mørkhøjvej. Han fortæller hvordan forsvar og landskab hænger sammen, hvordan det flade hedeland (“Vestegnen”), og moseområder som Kagsmosen og Utterslev Mose er integreret, og om de spredte forter og oversvømmelsesområder på Nordfronten op mod Lyngby og Klampenborg. Den militære plan var at bemande volden og forterne med tusindvis af soldater, samtidig med at man lavede en kæmpe oversvømmelse nordvest for Vestvolden.

Turen tager 1 time 45 minutter. Distancen er på ca. 1,75 km, og det går lidt op og ned. Start ved Husum Torv.

Turen er støttet af Brønshøj-Husum Lokaludvalg med en særskilt bevilling. Brønshøj-Husum Lokaludvalg har længe haft på deres ønskeliste at revitalisere kulturarven på Husumvold og skabe mulighed for leg og bevægelse, historiefortælling og naturoplevelser der. Der er også røre om planer for en bro igennem volden. Se mere her

Billedet er et turforslag og ikke nødvendigvis dækkende for Paul Hartvigsons tur.

Turforslag fra Brønshøj-Husum Lokaludvalg