Sådan minimerer vi kloakoverløb: Baggrundsindsigt til Debatsalon på Mosetræf 2025

Utterslev Mose som åben kloak og rekreativt naturområde – hvordan kommer vi videre?
Dette er emnet for “Debatsalonen“ med Københavns Kommunes politikere på Mosetræf 2025 den 31. august kl. 13.30 – 15.00 i Stjerneteltet på Teltpladsen. Vandmiljøgruppen i Brønshøj-Husum Lokaludvalg er arrangør, og Liv Bjerg Lillevang, journalist på Ingeniøren, er moderator.

Når det regner, opstår der ofte kloakoverløb, hvor regnvandet får kloaksystemet til at løbe over. Det betyder, at det, der er i kloakken, løber ud sammen med regnvandet.

Men hvornår kan vi forvente, at der sker forbedringer? Hvor længe skal vi vente før kloakoverløbene til Utterslev Mose bliver minimeret?

På nordsiden vil det tage lang tid, mens der på sydsiden allerede er igangsat aktiviteter. På kortet kan man se de planlagte tiltag.

Der er beskrevet, hvilke aktiviteter der skal gennemføres, og hvornår de finder sted i forhold til de forskellige kloakoverløb til mosen. Desuden er de årstal, vi har kunnet finde planer for, angivet.

I foreningen ser vi gerne, at der sker fremskridt snart – ikke om mange år.

Nedenfor har vi samlet en liste med links til omtale af tiltagene:
Gentofte kommune spildevandsplan 2022-32 med effekt i 2048 måske?

Gladsaxe kloakseparering fra 2028 færdigt 2035-55

Svanemølletunnel, udledning til Øresund med rensning Novafos

Svanemølletunnel, udledning til Øresund med rensning HOFOR

Rørbassin sydsiden af mosen

Kloakseparering i Tingbjerg færdig 2026

Forsinket spildevandsbassin ved U11, som korridor for den spidssnudede frø