Referat af guidet tur “Utterslev Moses landskabsarkitektur” ved Richard Hare, landskabsarkitekt og ansat ved Københavns Universitet. Richard Hare fortalte om Utterslev Moses landskabsarkitektur fra udgravningen, terrænarbejdet og beplantningen og om mosens udvikling siden. Turen fandt sted den 11. juni 2023 og var arrangeret af Brønshøj-Husum Lokaludvalg. Se begivenhed her

Utterslev Mose blev officielt indviet i 1945, som Europas største naturpark. Parken er tegnet af stadsgartner Jacob Bergmann som en del af det store netværk af parker Københavns Kommune anlagde i 1930erne og 1940erne.

Mosens historie er lang og spændende. Området er en naturlig lavning, som var tiltænkt som en del af vandforsyningssystemet for København. Der har været perioder med tilgroning og tørvegravning, en motorvej på tværs af området, ekstrem vandforurening og efterfølgende tiltag, der har fået mosen til at se ud som den gør i dag.

Utterslev Moses landskabsarkitektur, fra Vestvolden til Høje Gladsaxe Vej

Referat af guidet tur “Utterslev Moses landskabsarkitektur” ved Richard Hare, landskabsarkitekt og ansat ved Københavns Universitet. Richard Hare fortalte om Utterslev Moses landskabsarkitektur fra udgravningen, terrænarbejdet og beplantningen og om mosens udvikling siden. Turen fandt sted den 11. juni 2023 og var arrangeret af Brønshøj-Husum Lokaludvalg. Se begivenhed her
Her er et sammendrag af den guidede tur skrevet af Richard Hare.

Ved den afholdte byplankonkurrence i 1908 for Københavns nye indlemmede distrikter blev Utterslev Mose tegnet for første gang som park som en del af parkbåndet langs kommunegrænsen.

Først i 1930erne starter arbejdet med anlæg af mosen som park. Kommunen betegnede mosen som Naturpark – ved indvielsen i 1945 påstod kommunen at Utterslev Mose var Europas største naturpark! Planlægning af mosen indeholdt en regulering af vandkanten i form af udgravning af sumpområde, påfyldning adskillige steder og beplantning af trægrupper, der skulle skabe mindre grønne rum og indramme blik på tværs af mosen. Beplantningen langs nordsiden af Vestmosen består af spidsløn, eg, poppel, pil, hæg, mirabel, hyld, slåen og meget tydelige arealer med kornel.

Det står i stor kontrast til det oprindelige landskab, der var her før anlæg af parken. Her var der næsten ingen større buske eller træer, bare mark og sumpen med nogle arealer med åben vand. Marken blev dyrket tæt ned til vand- sumpkanten og billeder fra 1930 viser høslåning helt ned til kanten. Det ville have været muligt at se både Brønshøj Kirke og Grundtvigskirken fra det punkt, hvor Ruten ligger i dag. Der løb en rende gennem mosen fra Vestmosen og videre til Søborghus Rende – og vanddybden varierede åbenbart en del. Det siges at folk kunne gå tørskoet over mosen om sommeren.

Parken stod meget klart frem, efter det var blevet anlagt, med trægrupper og bremmer, nyskabte vandflader, rørskov og kortklippet græsplæner. Pleje af græsset i mosen har ændret sig betydeligt siden 2004, og i dag er der væsentlige mindre kortklippet græs.

PF8R+844 København – kode til Google Maps

Motorvejens anlæg omkring 1970 har medført større ændringer i både stiføring, terræn og en del nye beplantninger. Rutens bro over motorvejen fremstår vildt overdimensioneret – den planlagte forbindelsen til Buddinge blev ikke til noget – på samme måde som andre større trafikale planer fra 1960’erne som City Plan Vest ved søerne.

En af de 3 stråtækte toiletbygninger blev revet ned og lå lige nord for nedkørslen til Hareskov Motorvej. Toiletbygningen ved Grønnemose Alle antages som magen til denne, og toiletbygningen ved Åkandevej blev brændt ned, og taget blev erstattet af tegl i 1950 eller 1960’erne.

Stier langs kommunegrænsen blev brudt af Ruten og omdirigeret igennem tunnelen. Da det kan forekomme forvirrende, er der nu kommet skilte med kort i begge ender af tunnelen.

Ved anlæg af Motorvej og Ruten kom der en del ny beplantning til – markant blandt dem er poppel på begge sider af Københavns kommunegrænse med Høje Gladsaxe Park.

Pleje- og udviklingsplanen fra 2004 pegede på områder til ny beplantning langs motorvejen og det med introduktion af lind som en af de hjemmehørende arter, der dog ikke fandtes meget af i mosen tidligere.

Udviklingsplanen for 2018 – 2023 påpeger lysåbne habitater som et ønske for mosen fremover, og ‘skov’ er ikke en prioritet – så træbeplantning kommer ikke til at spille den helt store rolle i mosen i fremtiden.
PF8V+RVP København – Kode til Google Maps

Billedmateriale:

Utterslev Mose i 1910 fra Frederikssundsvej over engen mod Bispebjerg

Udsigt over mosen mod Søborg, 1928

Utterslev Mose, 1932

Den åbne mose, cirka 1938-1940

Utterslev Mose opmudringsmaskine, 1939

Bro over Vestvolden, Vestmosen 1943

Stier over Hareskovvej – med stråtækt toiletbygning, der nu ligger under motorvejen

Anlæg af motorvejen fra Brønshøjholm mod nord, 1971

Efter omdirigering af stier igennem den nye tunnel under Høje Gladsaxe Vej, 1976