Få Inspiration til afkobling af tagvand og naturlig regnvandshåndtering
Besøg Thomas Sichelkows have og hør om afkobling af tagvand og brug af det afledte vand til mere natur i haven og samtidig undgå oversvømmelse ved skybrud.
Som udgangspunkt er det et simpelt projekt, hvor tagvandet ledes ud i haven i stedet for ned i kloakken.
Det er der nogle simple krav til, mht. areal og hvordan der etableres nye rør. Det udgangspunkt er så suppleret med regnvandstønde, vandløb, rodzoneanlæg, havedam og en nedgravet trampolin.
Foruden at afkoble tagvand fra kloakken, er intentionen at bruge så meget af regnvandet som muligt. Det har bl.a. dannet grundlag for en snak med beboerne på vejen om hvordan vi sikrer vores kvarter, og hvad der skal til for at gøre det.

