Stor donation efter boet fra Klavs Steen Nielsen
Foreningen fik i december 2024 en glædelig nyhed fra et advokatfirma, der er beskikket som bobestyrer af Skifteretten i Helsingør. Vi fik at vide at vi ville få 10 pct. efter boet fra Klavs Steen Nielsen.
Vi er indtil nu blevet begunstiget med 69.465 kr., der er fra hans pensionsopsparing. I 2026 forventer vi flere penge fra boet efter salget af hans ejendom på Bornholm og hans andelslejlighed i Ålsgårde. Foreningen er af Skat blevet fritaget for at betale 25 pct. i boafgift, da vores forening har et almennyttigt formål.

