Livet i Mosen – Mosens kræ – referat

Skrevet af Lise Buch, formand for Utterslev Moses Venner

Zoolog Lars Thomas holdt et foredrag om insekterne, spindlerne og de andre småkræ, som man kan finde i Utterslev Mose.

Miljøgruppen i Brønshøj-Husum Lokaludvalg og Utterslev Moses Venner sætter fokus på naturen i Utterslev Mose med oplæg om ’Livet i Mosen’ for lokale og andre interesserede. Møderne har typisk omkring 35 deltagere.

Dette arrangement blev afholdt den 16. maj 2023 i Storkøbenhavns Jagtforenings klubhus Mosehuset, Mosesvinget 3, 2400 København.

Her er et kort referat fra mødet

Lars Thomas, der er specialist i bænkebidere, har tidligere deltaget i det årlige ”Mosetræf” og har her identificeret især insekter.

I juni 2023 udkommer hans nye bog ’Insekter og andre smådyr’ udgivet af forlaget Koustrup & Co.

På Facebook følger over 4000 personer hans Facebook-opslag på Team 9k

Oplægget handler om nogle af de småkræ, der ikke omtales så tit, og alle er fundet i Utterslev Mose.

Der vises fotos af en række smådyr:

  • Birkemåler: en natsværmer, som findes ved birketræer. Birkemålerens larve er en målerlarve, der kan blive op til 10 cm lang.
  • Guldsmed: det er rovdyr både som nymfelarver i vandet, og når de bliver flyvende insekter. Der findes en del forskellige i Kirkemosen.
  • Svirreflue: den er vigtig i fødekæden og trives på skærmplanter, fx vild pastinak.
  • Selleriflue: betydningen af dens øjnes placering forklares med forskel på han- og hunfluer
  • Cigargallefritflue: en lille flue, der lægger æg i toppen af unge skud på tagrør. En galle er en knudevækst typisk på et blad, som er forårsaget af en parasit, i dette tilfælde en fritflue, som danner cigarformede galler. Til Mosetræffet for 2 år siden, så vi mange egetræsgaller, forårsaget af en galhveps.

Det pointeres, at der oftest er stor forskel på levevis og livsstadier som voksne insekter og som larver. Fx er sommerfugle som dagpåfugleøje til nektar, hvorimod larverne lever på og af brændenælder (stor nælder).

Det pointeres også, at danske navne på insekter ikke følger særlige retningslinjer. Det gælder dog ikke for de latinske navne. Det giver mange sjove navne, fx kæmpefluen harald.

Der vises foto af vandinsekter, der er meget følsomme over for vandkvaliteten:

  • Dværgrygsvømmer: er rovdyr på 2 mm, som fanger vandmider og kræver god vandkvalitet.
  • Skrædder: en tæge på et par cm, som er knap så følsom. Den kan gå på vandet, lever i vandkanten og overvintrer på land under løs bark. Den er i øvrigt med på plakaten ’Livet i Mosen’.

Der vises flere fotos:

  • Stribetæge: den har røde og sorte striber og er ny i Danmark. Den trives også på skærmplanter fx blomstrende skvalderkål.
  • Mariehøns: der er mange forskellige mariehøns. Vi har 60 forskellige i Danmark.

Det pointeres at ikke alle mariehøns lever af bladlus. Mange mariehøns lever af svampe, ligesom mange andre insekter lever af svampe, der gror på gamle væltede træer. Mennesker har en trang til at rydde for meget op i naturen, hvilket ikke er godt for insekterne.

  • Harlekinmariehønen: det eneste insekt, der nævnes ved navn i ’Utterslev Mose : Udviklingsplan 2018’, udarbejdet af Susanne Henriksen, Teknik- og Miljøforvaltningen, maj 2018. Kan downloades her. Den er en såkaldt invasiv art, som skal bekæmpes ifølge Miljøministeriet. Den er ikke-hjemmehørende og har været brugt i drivhuse til bekæmpelse af bladlus.
    Det nævnes på s. 27, at det er uvist om harlekinmariehønen udgør et problem, hvilket Lars Thomas ikke mener at den gør.

Andre fotos af:

  • Sumptorn-græshoppe: den hopper i vandet, når den bliver forskrækket.
  • Dovenflue
  • Skorpionflue: den på billedet er 2 cm lang. Det er en ådselæder, og da den ikke flyver så godt, må den bevæge sig rundt på benene.
  • Gaffelmejer: det er ikke et stankelben, fordi stankelben er et insekt med vinger og 6 ben.
  • Myrebænkebider: den er blind og leder efter ældre myretuer.

Det pointeres igen at der ryddes for meget op i naturen af mennesker.

Om naturpleje særligt for kræ

  • Der må gerne være bar jord, som bliver kørt op og får huller, fx som på militære områder.
  • Sydvendte skrænter, gerne med stenbunker, er godt for enlige bier.
  • Guldbasser og andre store insekter overnatter i huller i stengærder.
  • Huske at kræ har brug for hjemmehørende planter.
  • Lad gamle træer stå, for det giver flere svampe.
  • Lad pilekrat stå og falde sammen.
  • Lav en bioblitz, der giver et øjebliksbillede. De kan gentages og måske besvare spørgsmål som: Hvorfor er der ingen birkemålere? Måske er det fordi de mange birketræer står for tæt.
  • Vejdirektoratet skal sørge for ’rewilding ’ (forvildning) fx af områder ved rastepladser og sørge for åbne sanddiger.
  • Lav fler-etagerede bevoksninger i skovbrynene
  • Lav smallest mulige græsrabatter (30 cm) som adskillelse mellem sti for gående og cyklister.
  • Genskabe de oprindelige søbredder.
  • Etablere spredningskorridorer
  • Omlægge ikke-anvendte arealer

Om gode levesteder for mosens kræ i udviklingsplanen for Utterslev Mose 2018

  • At ”krat af betydning for insekter, så vidt muligt skal bevares”, side 9
  • ”Krat beståede af blandt andet tørst, slåen, hyld og tjørn er betydningsfulde for mosens insekter, blandt andet bier og sommerfugle, og skal bevares så vidt muligt. Denne slags krat ryddes som udgangspunkt ikke”, side 33
  • ”Enkelte områder af tidligere mose, i henholdsvis Midtmosen og Højmosen, har udviklet sig til skovmose af typen aske-ellesumpe. Her er mange gamle, udgående og døde træer, som giver gode forhold for vedboende insekter, svampe, flagermus og hulrugende fugle”, side 35
  • Initiativer til fordel for flagermus, ”Skabe flere områder med insektproduktion (fra brugsplæne til fælled/naturgræs”, side 39
  • Udviklingsplanen stopper ved vandkanten. Det må vi gøre noget ved.